fredag den 20. juni 2014

"Er jeg ikke lidt skæv" - str. 50 x 50 cm/4 cm dyb

Dette maleri er jeg selv meget glad for og igen er det i de blålige nuancer jeg arbejder med
Der ligger selvfølgelig mange mange lag bag det øjet ser umiddelbart. Det er faktisk lidt sjov med de blå farver. Som jeg i tidligere indlæg har indrømmet, så har jeg aldrig været blå-forelsket(hvis der er noget der hedder det). Men efter at have arbejdet med blå, og så ellers lege med nuancerne ved at tilføje hvidt, sort eller en anelse lyserød - jamen så bliver det jo helt anderledes. Og MEGET motiverende.

"Hvem er klogest" 50 x 50 cm/4 cm dyb

Dette maleri havde jeg på bloggen den 8. juni. Jeg var ikke tilfreds med resultatet og synes der ligesom mangelede et eller andet. Derfor forsøgte jeg at få tilbagemeldinger her på bloggen. Dem var der ikke mange af, og da jeg stadig dengang synes, at der mangelede noget i maleriet - sendte jeg det afsted til Bagsværd.
Til Trine Panum Kjeldsen. Jeg var på et af Trines formidable kurser i april måned og hun er SÅ inspirerende og god til at lære fra sig. Og hun gav mulighed for at få feed-back på de billeder vi malede. Det benyttede jeg mig af og sendte derfor var maleriet en tur i Bagsværd. Og Trine foreslog, at jeg skulle få de forskellige farveelementer til at hænge bedre sammen og med disse ord arbejdede jeg videre - og her er så resultatet.
Og så er det weekend - lige om lidt. Dejligt.

torsdag den 19. juni 2014

Hmm, hvad mon hun tænker - str. 15 x 15 cm

Dette maleri er også fra starten af min "malerkarriere".
Da jeg startede, var det med materialer jeg havde købt i Netto - som bare lå i kælderen og ventede på at blive brugt. Det var på det tidspunkt jeg sad med mit åbne ankelbrud og kunne absolut ikke komme ud af flækken. Derfor kom jeg i gang - af ren og skær kedsomhed. At det skulle gå hen og blive en passion, at sidde og male - havde jeg ikke set komme.
På nettet fandt jeg et on-line malerkursus hos Christina Christiansen - og det var en stor hjælp til at komme i gang med at male. Disse on-line kurser er faktisk OK og for de "ny-malere" der har svært ved at få tid til kurser kan dette on-line kursus være en ide - da jeg kan få undervisning når jeg har tid.

tirsdag den 17. juni 2014

Allerførste maleri :-) str. 30 x 30 cm

Som jeg skrev i går, må jeg se at få sat gang i fantasien - for så mange malerier har jeg altså ikke på lager, at jeg hver dag kan stille med et nyt. Dette maleri hænger p.t.  faktisk i vores stue.
Da jeg for ca. 3½ år siden startede med at male, surfede jeg rundt på nettet for at se hvilke malerier der appellerede til min smag. Her fandt jeg Daisy Dahl. Hun malede huse i flotte farver i alle afskygninger - huse om dagen, huse om natten, huse i alskens vejr. Og det var her jeg lod mig inspirere. Sjov begyndelse - men svær svær, for det kan godt være at maleriet ser let ud at male - det er det ikke. ;-).
Jeg kan også her fortælle, at det var en ah-ha oplevelse, for jeg havde bestemt ikke forventet ej heller regnet med, at jeg kunne sidde i timevis og fordybe mig i maling, pensler, lærred for forsøge at få noget som helst kradset ned på et lærred. Jow jow(det er jysk) det var sgu en anderledes oplevelse - men dejlig dejlig.
Iøvrigt er det også sjovt for mig at se den udvikling - jeg trods alt har gennemgået på disse år.
Dette billede hænger i vores stue - til minde om min opstart som maler.

Hopper lige over en dag ;-)

Og så blev det dagen hvor jeg ikke har fået gjort noget maleri klar til bloggen. Og jeg har da tænkt, at det bliver meget svært, at sætte et nyt maleri på siden hver dag - fremover. Men så må jeg jo finde på noget - og det gør jeg selvfølgelig også. Jeg kunne f.eks. forbedre nogle af de gamle malerier. Der er nemlig altid nogle der trænger til en opdatering. Så det blev således dagens tekst. Men kig endelig på mine sider.

mandag den 16. juni 2014

"Skal vi spille golf" - 70 x 70 cm og 4 cm dybt.

Dette maleri skiller sig lidt ud fra mine andre malerier, ment på den måde at det er sort, gråt og hvidt med en smule gult. Og et par blå prikker. Jeg plejer jo at have noget mere knald på farverne. Og det var mest for at udfordre mig selv med de sorte og hvide nuancer. Og det blev da ikke "så ringe endda" ;-). Billedet er str. 70 x 70 cm og 4 cm dybt.

søndag den 15. juni 2014

"Er det pip" ;-)

Dette maleri er ikke særlig gammelt og er str. 30 x 30 cm. Der er rigtig mange lag bagved. Jeg har brugt en lilla farve - måske lidt stærk vil mange nok synes. Men i de rigtige rammer i hjemmet kan det da passe meget godt.